Tlf.: 97 35 30 33 eller 26 29 28 63
Skjern: Erhvervsparken 11
Herning: Birk Centerpark 24

Landinspektør Vest - udsigt til ekspert rådgivning til landbrug og det åbne land

Opmåling af BBR- og huslejearealer  

Der er ofte usikkerhed om arealerne i BBR og om det præcise areal af en bestemt bygning, og der kan også være tvivl om hvad arealet består af. For at kende bygningens korrekte areal er det derfor nødvendigt at gennemføre en korrekt opmåling, samt at kende til bygningens anvendelse og status.

Arealet af en bygning, ejerlejlighed eller en udlejningslejlighed er en afgørende forudsætning, når beskatning, ejendomsvurdering, anskaffelsespris eller lejeniveau skal fastsættes.

Køb og salg af ejendomme:
Ved køb og salg af ejendomme, gennemfører Landinspektør Vest ofte en kontrolopmåling og beregning af BBR arealet, idet netop dette areal er af meget væsentlig betydning for værdien af ejendommen, ligesom det har stor betydning for den mulige udvikling og udnyttelse af ejendommen.

Udlejningsejendom:
Såfremt der er tale om en udlejningsejendom gennemfører vi også en opmåling og beregning af det lejebærende areal, idet dette areal netop fastlægger værdien af den løbende indtægt og derfor også værdien ved et eventuelt videresalg.

Større renoveringer:
Ved større renoveringer – herunder også facaderenoveringer kan det være nødvendigt at lave en ny opmåling og beregning af bygningens areal. En ekstra sten på ydermuren vil f.eks. gøre bygningen større.